|
Tekst uden billeder
INDHOLD
|
INDHOLD:
CRATAEGI 2009, Nr. 3
MØDEPROGRAM
EKSKURSIONSREFERATER
MÅNETORBIST
GENFUNDET af Morten DD Hansen
NY
DANSK ART, Thetidia smaragdaria
HJEMMELAVET
FEROMONFÆLDE af Uffe Terndrup.
VÆRD
AT IDE
LAPLANDSEKSKURSIONEN
2009 af Allan Hartz
ARTER,
VI BØR HOLDE ØJE MED af Flemming Naabye
HVAD
”FANGEDE” MIN INTERESSE? af Benny Steen Larsen.
ENGELSKE
NAVNE af Flemming Naabye
|
Side
2
Side
3
Side
8
Side
10
Side
11
Side
11
Side
18
Side
22
Side
24
Side
27
|
FORMANDEN HAR ORDET
Velkommen til tredje nummer af årgang 2009 – og
velkommen til en ny mødesæson.
Vejrliget har hen over sommeren som sædvanlig voldt os glæder og sorger,
se blandt
andet referaterne fra sommerens ekskursioner. Men moralen er vist stadig, at
”sovende hund fanger ingen hare”, så det er bare med at klemme på.
Men selvfølgelig har vi også haft stjernestunder, hvad enten det er fundet
af en ny art
eller det er glæden ved at observere larver af R. pruni på endnu flere
heder i
Sønderjylland.
Som noget nyt er vore møder omtalt i Naturhistorisk
Museums aktivitetskalender.
Håbet er naturligvis, at vi på denne måde får lidt flere, og gerne yngre
mennesker, at
dele klubbens aktiviteter med.
Mødeprogrammet søges tilrettelagt, så de fleste af
medlemmerne kan føle sig fristet
til deltagelse, både til oplæg fra kendte sommerfugle-venner, men også
med
eksperten Mogens Gissel Nielsen, som efter nytår vil delagtiggøre os i
myrernes
spændende biologi.
Sv. Larsen
1
MØDEPROGRAM OKTOBER 2009 – JANUAR 2010
Møderne holdes torsdage kl. 19.30 i BioX-natur på
Naturhistorisk Museum,
indgangen Ole Worms Allé 140 (fra vestsiden).
15. okt.
Sommerens oplevelser.
Deltagerne udveksler oplevelser og erfaringer.
23.-25. Ekskursion til Rømø.
okt. Tilmeldinger afsluttet.
29. okt.
Faunistisk arbejde.
Knud Bech fortæller om bl.a. fundlister og demonstrerer databasen
Bugbase.
12. nov.
Natsværmere og andre sommerfugle.
Michael Fibiger fortæller nyt om sommerfuglenes systematik, biologi
og udbredelse.
Tag svære dyr med og få dem artsbestemt.
26. nov.
Årets fangst I.
Tag de sommerfugle med, som har glædet dig mest i den forgangne
sæson og fortæl om de sjove eller sjældne dyr.
For de samlere, der ikke har fået dyr af spændebrædderne endnu: Der
bliver som sædvanlig en chance mere til februar.
10. dec.
Julemøde.
Tom Nygaard viser en serie familievenlige billeder, og vi julehygger
med bankospillet, traditionen tro.
7. jan.
Fascinerende myrer.
Mogens Gissel Nielsen, biolog ved Aarhus Universitet, fortæller om
nogle af de forunderlige, biologiske egenskaber og tilpasninger, som
myrerne har udviklet, fx kemisk kommunikation og samlivet med
blåsommerfuglene. Han vil desuden fortælle om den danske
2
myrefauna og anvendelsen af specielt vævermyrer i biologisk
bekæmpelse af skadedyr.
21. jan.
Generalforsamling.
På valg er bestyrelsesmedlemmerne John Søby Nielsen og Uffe
Terndrup samt den arbejdende suppleant Steffen Kjeldgaard. Alle er
villige til genvalg.
Dagsorden i henhold til lovene.
Forårets møder afholdes 4. og 25. februar, 25. marts og 22. april 2010.
Og så er vi værter for Entomologisk årsmøde i weekenden 6. – 7. marts
2010, som
ligelede vil foregå på Naturhistorisk Museum.
EKSKURSIONSREFERATER
Spandet Egekrat & Stensbæk Plantage
16. maj 2009
Ref.: Uffe Terndrup
Trods stor tilmelding faldt flere medlemmer fra, da de var
bange for vejrudsigten. 3
mand samledes i Søften: Svend Larsen lagde hus til morgenmad og senere
også bil
til. Vi, Svend Larsen, Steffen Kjeldgaard, og Uffe Terndrup mødtes med
Anders
Beltoft udenfor Spandet. Vi blev lidt forsinket, lige tilpas til at
regnbygerne var
standset og vi begav os op på Fårmandsbjerget.
I krattet emmede det af liv på trods af, at det stadig
dryppede fra træerne. Snart fik
Anders ikke uventet øje på en Lypusa maurella dugfrisk på et egeskud. Der
blev
kigget og der blev ketchet og antallet sneg sig op på 25 stk. på en lille
time. Det var
afgjort en fordel, at kigge dem ud da vegetationen stadig var våd, og de
derfor blev
mindre pæne af at komme i nettet. Der var også adskillige
coleophora-sække, men
ingen E. plumella, flyvetiden har været 14 dage tidligere end normalt.
Efter frokost på bænkene gik vi et smut ind i
lyngstykket efter pruni-larver. På meget
kort tid havde vi fundet 25 stk. og der var stadig mange tilbage, da vi
forlod biotopen,
også disse blev kigget ud eller strøget med vegetationsketcher.
Vejret blev bedre og bedre og vi tog til Stensbæk
Plantage for at finde pruni-larver,
og om muligt en forsinket E. plumella. Efter 10 sek. havde Steffen de
første i nettet.
3
Vi kunne finde den i antal overalt, hvor der var frisk lyng, en enkelt
myrtilli
formastede sig også til at flyve i det fine vejr. Tankevækkende med så
mange prunilarver
når man tager i betragtning, at der er fanget meget på Stensbæk, også
på det
rigtige tidspunkt uden at nogen har haft fantasi til at lede. Der blev
blandt andet holdt
foreningsekskursion efter E. plumella omkring 1971, hvor 15-20 mand kravlede
rundt i lyng og bølget bunke.
En rigtig god tur med gode dyr, som vi ikke finder hver
dag. Da vi hen på
eftermiddagen besluttede at standse, var alle tilfredse, og vi tre tog på
fældetømning i
det sønderjyske.
Her er en liste over nogle af de arter, der sås:
L. maurella
larver af R. pruni
A. unculana
A. apicella
L. reliquana (lever på lyng og klokke lyng).
Neofaculta ericetella (lever på lyng).
Pleurota bicostella do.
Caloptilia alchimiella (styltemøl, på eg)
Micropterix aureatella
Micropterix Sp.
Coleophora Sp.(imago)
Coleophora pyrrhulipennella.
Eupithecia Sp.
Efterskrift: Steffen undersøgte næste dag flere midtjyske heder uden at se
prunilarven
Høstemark 12.-14. juni 2009
Ref.: John Søby
Referenten ankom som den første til det dejlige sted
Høstemark fredag ved 15-tiden i
nogenlunde tørvejr. Allerede fra morgenen havde Steffen Kjeldgaard meldt at
han
først kom lørdag pga. at færgen var blevet aflyst i det kraftige
blæsevejr. Jan Trepax
havde også meldt sin ankomst til om lørdagen pga. det dårlige vejr.
4
Søren Hansen, som passer på området, kom ned til hytten og bød
velkommen,
dejligt med hans store gæstfrihed! Uffe Terndrup & Anders Beltoft ankom
ved 18tiden
efter store problemer på motorvejen pga. vejarbejde. Efter indkvartering og
lidt
spisning blev snorene hængt op i området ved hytten, der mest af alt
lignede
Amazon-floddeltaet efter det voldsomme regnvejr. Søren Hansen fortalte, at
der var
faldet ca. 80 mm. Da vejret ikke tegnede godt overhovedet, blev der kun sat
lys op
omkring hytten, men til gengæld i rigelige mængder.
Efter første runde på snorene var vi positivt
overraskede, en del dyr sad på lokningen
med furcifera (Uffe) som det bedste. John Søby havde ketchet pyraliden
pandalis
som det bedste. Kl. 02.00 kiggede vi lamper efter sidste gang; unanimis,
pudorina,
comma, meticulosa, florida, pulchrina, pronuba, plecta, betularia,
scabriuscula,
furuncula, thalassina, sordens, c-nigrum, crenata, zig-zag, jacobaeae,
gamma,
lubricipeda samt flere alm. arter var, hvad der kom.
Lørdag morgen startede op med utroligt smukt vejr og
forventningerne til dagen var
meget store. Efter at Søren Hansen havde fortalt, hvor kongeørnen holdt
til med sin
unge og hvor vi derfor ikke måtte lyse og opholde os, kørte vi ned i
Portlandmosen
for at lokke med feromoner. Tullia fløj allerede dernede temmelig talrigt.
Der kom
ingen sesiider til lokningen, så vi besluttede os for at køre til Tofte
Sø for at eftersøge
larver af gonostigma - eller recens, som den nu retteligt hedder, men heller
ikke det
lykkedes.
På hjemturen tjekkede vi Uffes feromonfælder i
Portlandmosen, men kun en enkelt
formicaeformis blev det til. Anders Beltoft var så heldig, at finde turens
eneste
recens-larve lige ved indgangen til mosen, så endelig lykkedes det.
Lærkefalken lod
sig se hele to gange, en stor sjældenhed iflg. Uffe Terndrup.
Da vi kom hjem til hytten var Steffen Kjeldgaard og Jan
Trepax ankommet. Steffen
havde som tidligere kriminel - iflg. ham selv - allerede lokaliseret
gemmestedet for
nøglen og var allerede flyttet ind! Derefter havde han hængt
feromonfælder op og det
lykkedes da også ham at fange dagens og turens eneste scoliaeformis i en af
dem.
Resten af eftermiddagen var Jan og Steffen i Portlandmosen, men uden gode
fund.
Vores aften delte flokken i tre lokaliteter; Uffe T. blev
ved huset og Jan T., Steffen K.
og Bo Flindt, der lige var ankommet fra Århus for at samle en enkelt aften,
inden han
skulle hjem igen, kørte ind i det indhegnede område. Anders B. og John S.
kørte til
Tofte Skov for at se og prøve en ny lokalitet, men uden nævneværdige gode
fangster
for nogen af ”holdene”, nattevejret var simpelthen for koldt.
Søndag bød på dejligt solskin igen og Steffen og Uffe
valgte at køre i Portlandmosen
for at fange flere sesiider. Vi andre valgte at kørte hjem. Steffen havde
om lørdagen
lagt sine feromoner ved et birketræ i mosen, men de var der da heldigvis
endnu. Uffe
havde derefter fået overdraget pap-kuverten med dem i, men uheldet ville at
feromon
5
kuverten, mens de snakkede med to Ålborgsamlere i et fugletårn, smuttede
fra Uffe
og ned i en dyb sump. Så der var en der fik sorte og våde fødder, men
feromonerne
blev reddet! Steffen nåede dog at fange nogle eftertragtede dyr, som ikke
er på
Anholt; A. aglaja, B. aquilonaris, C. selene, M. cinxia, L. hippothoe og A.
statices.
En god tur med højt humør.
Fund af natdyr i Høstemark på ÅE ekskursion:
Numre refererer til det grønne katalog.
1665 fasciana 3127 lucipara
2176 elpenor 3153 pyralina
2223 crataegi 3229 monoglypha
2415 notata 3232 crenata (rurea)
2431 chlorosata 3239 remissa
2516 pusaria 3241 illyria
2537 strigillaria 3324 thalassina
2618 vittata (lignata) 3348 pisi
2622 designata 3363 pudorina
2627 montanata 3369 comma
2688 corylata 3412 pronuba
2691 pectinataria 3492 exclamationis
2847 furcula 3493 clavis (corticea)
2851 dromedarius 3501 coryli
2898 menyanthidis 3599 sannio
2915 cribrumalis 3607 jacobaeae
3107 trigrammica
Frøslev og nærliggende biotoper 10.-12. juli
Ref.: Erik Christensen/Uffe Terndrup
Det var i år 4. gang vi skulle tilbringe en weekend i det
Sønderjyske med domicil i
Frøslevlejren. Vi så hen til turen med stor glæde, for ikke mindre end 10
medlemmer
havde forhåndstilmeldt sig.
5 deltagere meldte fra inden weekenden. Fredag var vi 3 deltagere + fredag
aften
endnu 2 der trodsede vejret.
6
Erik Christensen var taget i forvejen et par dage tidligere for at sikre
godt vejr.
Desværre hjalp det ikke. Vejret var ellers først på ugen rigtig fint og
der fløj mange
dyr, men onsdag begyndte vejret at slå om, med faldende temperatur og
byger, der for
det meste var meget kraftige.
På vejen ned blev jeg (Uffe Terndrup) forsinket af en
kraftig byge, der hindrede
næsten alt udsyn. Poul Erik Jørgensen og som sagt Erik var fremme, da jeg
mødte
op. Fredag eftermiddag, mellem to byger, var Poul Erik gået over i det
nærvedliggende Frøslev Polde, der er lyngklædte indlandsklitter. Her
fangede han en
R. pruni, endnu en ny lokalitet for arten. Hermed er der
nu min. 5 biotoper i DK,
hvor den kan træffes.
Snart dukkede John Søby op, våd som en vaskebjørn, efter af have ledt
efter C.
scrophulariae-larver i skoven omkring Flensborg Fjord, desværre uden held.
Da vi
skulle spise dukkede Bo Flindt op og spiste sammen med vi andre. Bo og John
kørte
mod Als Nørreskov, men blev på vejen dertil overfaldet af endnu en kraftig
byge. Det
fik dem til at vende bilen og køre hjem, alt måtte jo være smaskvådt
efterhånden.
Jeg kørte dog mod Skelde Kobbelskov. Der kom en enkelt
byge på vejen derned, men
da jeg var fremme, var skoven overraskende tør og jeg gik i sko hele
aftenen/natten.
Jeg talte med en lokal pottemager, som fortalte, at her havde de fået få
og meget korte
byger. Kun få dyr på sukker. Mange dyr på lagnerne og ustandselig måtte
jeg trykke
E. similis/E.chrysorrhoea på bagkroppen for at se, om
endeulden var brun eller gul,
desværre altid gul.
Efter nogen tid fik jeg 2 tyske kvinder på lagnet, de var meget begejstrede
for de
mange store og prangende dyr. Generatoren drillede, så jeg måtte ty til
reserven, som
dog ikke kørte stabilt, da der sikkert kom for meget olie i benzinen, da
hovedparten
var hældt på 2KW generatoren. De tyske kvinder fortalte om mange stribede
larver
på en mark, sikkert T. jacobaeae. Ved 2-tiden pakkede jeg sammen, og kørte
tilbage
til Frøslevlejren, hvor døren var låst. Jeg ringede Erik op, og troede,
at de ikke var
kommet hjem, men nej, de sov og havde valgt at blive i lejren, da der
ustandselig
kom byger. Næste dag kørte vi alle hjem, vi skulle dog lige se, om der var
mange R.
pruni. Det var der ikke, for snart styrtede det ned igen.
Jeg kørte mod Als Nørreskov, og standsede ved en mark
med brandbæger, her var der
mange T. jacobaeae-larver. I Nørreskoven fandt jeg en enkelt fuldvoksen
larve af C.
scrophulariae, den puppede dagen efter. De fleste foderplanter var nedgnavet
af
snudebiller eller visnet, ca. 14 dage for sent til mange larver.
7
Stråsø Plantage 1. august 2009
Ref.: John Søby
På denne tur var der kun mødt 3 medlemmer op, men de fik
så til gengæld hvad de
var kommet efter: en ny art. Vi mødtes ved Ulfborg kirke godt forsinket,
men af sted
kom vi. Ude ved lokaliteten Stråsø Plantage, kunne man tydeligt se, at
tørken havde
været hård ved foderplanten Visse. Den lod sig nemlig ikke sådan vise,
det viste sig
dog, at der var en hel del af dem, men tørken i vestjylland havde gjort, at
den kun lige
var nået op i ca. 10 cm højde, her havde den så valgt at agere bunddække
i år.
Efter kort tids søgen fangede Uffe Terndrup og John Søby
i fællesskab et eksemplar
af uglen moeniata, som var arten vi havde håbet på at finde. Men friskt
var det ikke.
Det var en ny art for Uffe, så han var glad alligevel. Lidt senere fangede
John Søby et
eks. og da det heller ikke var et alt for friskt eksemplar, blev vi enige om
at det måtte
være mindst en uge for sent, vi var kommet af sted. Moeniata plejer ellers
at være
god på denne tid, men ikke i år. Derfor blev vi enige om kun at fange et
eksemplar pr.
samler for at skåne den lidt i år, men det skulle vise sig at være
sværere end som så!
Bo Flindt havde mere end svært ved at finde hans eksemplar og dermed hans
nye art.
Men efter et stykke tid, lykkedes det da endelig at finde en, der til
gengæld så
nogenlunde friskt ud. Måske var arten allerede færdig for i år? Af andre
spændende
arter sås bl.a. myrtilli og hippocastanaria (2.gen.), samt i massevis af
cardui og en
del semele.
Efter middagsmaden var indtaget på stedets rasteplads
kørte vi til Trehøje, en
lokalitet som nok er lidt overset? Den bar ikke samme præg af tørke som
Stråsø, her
virkede nærmest frodigt i stedet. Der fløj en hel del målere, men ellers
overraskende
få dyr på trods af det gode vejr. Efter en god lang gåtur i området,
drak vi vores kaffe
og kørte derefter hver til sit. En god og hyggelig dagtur med en ny art til
hver, dejligt.
MÅNETORBIST GENFUNDET PÅ SAMSØ
Af Morten D.D. Hansen
For godt to år siden blev jeg ved et lykketræf
opmærksom på den spændende
billefauna, som findes i dyregødning. I Bladloppen havde jeg læst Palle
Jørums
artikel om eftersøgning af humlerovbille og månetorbist på Samsø, og da
jeg en varm
maj-dag var kommet til at træde i en kokasse på Molslaboratoriets arealer,
kom jeg i
tanke om, at man også i Mols Bjerge burde holde øje med disse spændende
dyr. Jeg
kiggede hen på den næste kokasse, hvor en flot humlerovbille sad og
tronede. Så var
jeg solgt.
8
Siden da har jeg brugt megen tid på at kigge efter gødningsbiller, og selv
om jeg har
fundet flere sjældne arter, herunder bl.a. den lille Aphodius scrofa samt
adskillige
bestande af overdrevsskarnbasse, Geotrupes stercorarius, har det været en
forstemmende oplevelse. Sammenlignet med for bare 70 år siden er den danske
fauna
af gødningsbiller blevet dramatisk forringet, og mange arter, som tidligere
var
ekstremt almindelige, er i dag yderst sjældne eller uddøde.
En af de arter, som jeg i min fascination af møgkræene
hurtigt blev opmærksom på,
var månetorbisten, Copris lunaris. Sammen med møggraverne og den for
længst
uddøde Caccobius schreberi er månetorbisten den eneste repræsentant for
de “ægte”
gødningsbiller i familien Scarabaeidae. Tidligere omfattede Scarabaeidae
også
skarnbasser og møgbiller, men de fleste forfattere henfører i dag disse
dyr til
selvstændige familier, som så er samlet i overfamilien Scarabaeoidea.
Månetorbisten er lidt af et fabeldyr, hvis man
interesserer sig for gødningsfaunaen.
Umiddelbart ligner den lidt en skarnbasse. Den er blank og sort både på
over- og
undersiden. Dækvingerne er længdestribede med otte tydelige ribber i hver.
Hannen
har et langt og spidst, opadrettet horn i panden, mens hunnens horn er
kortere og
mere afstudset.
Månetorbisten overvintrer som voksen. Når forårets
fødesøgning er overstået, danner
han og hun par, hvorefter de udgraver en 10-20 cm dyb tunnel under
gødningen. I
enden af tunnelen udgraves et ynglekammer, hvori dyrene anbringer 4-8
kuglerunde
gødningskugler med en diameter på 30-35 mm. I hver kugle lægger hunnen et
æg.
Larven lever nu af gødningen i kuglen. Hunnen passer i hele perioden på
gødningskuglerne med det værdifulde indhold, og selv om sulten må skrige
i tarmene
på hende, forgriber hun sig ikke på larvernes madpakke. Udviklingen fra
æg til
voksen tager omkring 90 dage ved en jordtemperatur på 20 grader, hvilket
indebærer,
at larveudviklingen kun lige er overstået, inden efteråret sætter ind.
Med en for
insekter så lav formeringsrate er månetorbisten naturligvis meget følsom
over for
dårlig ynglesucces, fx pga. vejrliget. Muligvis kan de voksne overleve
endnu en
vinter og således forsøge lykken igen sommeren efter.
Månetorbisten har altid været yderst lokal i Danmark,
men fandtes dog til
begyndelsen af 1980'erne regelmæssigt på to lokaliteter, nemlig Røsnæs
og Nordby
Bakker på Samsø. På Røsnæs var den endog talrig i 70’erne. Seneste
publicerede
fund fra Samsø er fra 1982, og da arten trods eftersøgning ikke var blevet
genfundet
på nogle af de to lokaliteter, frygtede man, at den vitterligt var uddød.
I foråret 2009
besluttede jeg mig for at slå et sidste slag for arten og arrangerede
derfor en
eftersøgningstur til Samsø. Da dagen, den 23. maj, oprandt, var der
imidlertid kun en
deltager på turen, måske fordi vejret var rent ud sagt elendigt. Men Lars
Madsen og
jeg drog af sted, og håbet var naturligvis lysegrønt.
9
Efter fire timer på Samsø var håbet brunt. Overdrevene i Nordby Bakker er
ganske
vist uhyre smukke og blomsterrige, men der er alt for få køer til de store
græsningsarealer, og endvidere holder køerne sig væk fra de tørre,
sydvendte
skrænter. Her var der nærmest ingen kokasser, men når der endelig lå en
rigtigt
placeret kokasse, var der også bid. I hele Nordby Bakker fandt vi i alt tre
kokasser
med en optimal placering. I den første traf vi dagens eneste eksemplar af
stor
møggraver, Onthophagus vacca. I den anden sad en han af månetorbist og lod
som
ingenting. Heri var der også en humlerovbille. Og i den tredje var en hun
af
månetorbist ved at grave sig ned... Det var et sandt mirakel, især når
man ser,
hvordan Nordby Bakker i dag er præget af et ensartet tæt græstæppe, som
slet ikke
byder på det varme mikroklima, som mange gødningsbiller kræver.
Sammenlignet
med Mols Bjerge, hvor der findes adskillige sandede sydskrænter med masser
af
gødning, er Nordby Bakker nærmest intet bevendt, men alligevel har arten
overlevet
på Samsø.
Der er ingen tvivl om, at månetorbisten kun overlever på
alleryderste mandat, så vi
undlod naturligvis at indsamle belæg. Til gengæld blev Skov- og
Naturstyrelsen
allerede næste dag kontaktet, ligesom kommunen og Miljøcenter Århus blev
orienteret. Arten er nemlig udsat for en ganske konkret trussel, som man er
nødsaget
til at forholde sig til: Dens levesteder forsvinder! For det første gror
overdrevene i
Nordby Bakker til i et stadig tykkere græstæppe. For det andet kommer
kreaturerne
så sent på græs (ofte først omkring den 15. maj!), hvorved
månetorbisterne, som
allerede kommer frem i april, oplever uger uden føde. For det tredje
færdes køerne alt
for lidt på de sydvendte skrænter, således at der nærmest ikke
forefindes velegnede
kokasser på Samsø!
Næste år er det derfor planen, at kreaturerne skal
væsentligt tidligere på græs og
måske endog tvinges til at bruge sydskrænterne, således at der allerede
fra tidligt
forår er rigelige mængder af gødning på de rette levesteder for
billerne. Det har Skov-
og Naturstyrelsen i hvert fald lovet, at de vil bestræbe sig på. Om det er
for sent, må
tiden vise, men arten er her altså endnu, og vi må gøre alt, hvad vi kan,
for at bevare
den!
NY DANSK ART
Flemming Juhl Nielsen og Per Falck fangede d. 30. juni på
Bornholm – uafhængigt
af hinanden – hver deres eksemplar af Thetidia smaragdaria. Samme dag som
der
på Gotland blev fanget 3 stk. af samme måler. Tillykke til de to.
Se billede side 13.
10
HJEMMELAVET FEROMONFÆLDE – KORT OG GODT
Af Uffe Terndrup
1. 1 stk. plastflaske, her en fra tændvædske, let at
skære i.
2. 2 x ½ prop.
3. Et stykke plastbølgepap.
4. Et stykke ståltråd, her en cykeleger eller massiv ledning.
5. En prop fra lambrusco til af sætte feromonet ind, placeres i
bølgepappen i et hul.
6. Værktøj: hobbykniv (pas på politiet) og en tang.
Virkede med feromon til fangst af formicaeformis i Høstemark og Pindstrup.
Pris 0 kr. - tidsforbrug max. 10 min.
Se billede side 13.
VÆRD AT VIDE
I år blev Mols Bjerge så udnævnt til nationalpark,
dejligt at netop dette område blev
fredet. Her kommer så det store spørgsmål; hvad betyder det for os
samlere?
Redaktionen har været i kontakt med Morten DD fra Molslaboratoriet og han
forsikrer at det intet, absolut intet betyder for os samlere! Rart at vide
når man næste
gang tænder sin lampe i området at man ikke gør noget forkert.
Næsten al dansk landbrugsjord er efterhånden opdyrket.
Andelen af jorden der ligger
brak, er helt nede på godt to promille, hvilket svarer til 6000 hektar. Det
viser tal
desværre fra Danmarks Statistik. Frem til 2007 udgjorde braklægningen op
til 9
procent af landbrugsarealet, men efter at pligten til at lægge
landbrugsjord brak blev
afskaffet i 2008, er det tal altså faldet. Muligvis skyldes faldet også
mangelfulde
opgørelser fra landmændenes side. Kilde: Metroexpres
TV2ØST bragte tidligere på året et indslag om terrænet
ved Rødbyhavn. Det kan ses
ved at følge dette link: http://www.tv2east.dk/artikler/safari-paa-baneterraenet
11
. Fra ekskursionen til Høstemark: Fra venstre: Jan Trepax, legionær
Steffen Kjeldgaard
og tropelæge Uffe Terndrup. Bag Jan sidder John Søby. Foto: Anders Beltoft.
. Fra turen til Spandet, fra venstre Anders Beltoft, Steffen Kjeldgaard og
Svend
Larsen. Foto: Uffe Terndrup.
12
.
Månetorbisten, Copris lunaris. Genfundet på Samsø af Morten DD Hansen.
Side 8.
Foto: Morten DD Hansen.
.
Thetidia smaragdaria, fundet ny for
.
Uffes økonomi-feromonfælde, opskrift Danmark. Side 10.
side 11. Foto: Uffe Terndrup. Foto: Kimmo Silvonen.
13
. Boloria improba.
Noulja. Torne
Lapmark 05.07.2009.
Foto: Allan Hartz.
. Colias hecla, ..
Borrasacohkka
Torneträsk nordbred
03.07.2009.
Foto:
Allan Hartz.
. Boloria euphro-
syne ssp. lapponica
Brännberg Älvsbyn
29.06.2009.
Foto: Allan Hartz.
14
. Agriades
glandon aquilo
Borrasacohkka
Torneträsk nordbred
30.06.2009.
Foto: Allan Hartz.
. Oeneis norna.
Nuolja, Torne
Lapmark
05.07.2009.
Foto: Allan Hartz.
. Pyrgus androme-
dae Borrasacohkka
Torneträsk nordbred
02.07.2009.
Foto: Allan Hartz.
15
. Boloria polaris Borrasacohkka Torneträsk nordbred 03.07.2009.
Foto: Allan Hartz.
. Boloria thore Gargia Norske Finmark 11.07.2009.
Foto: Allan Hartz.
16
.
Borrasacohkka top lokalitet for Boloria polaris 03.07.2009. Foto: Allan
Hartz.
.
Lokalitet for Boloria thore Gargia Norske Finmark 11.07.2009.
Foto: Allan Hartz.
17
LAPLANDSEKSKURSIONEN 2009
Fra lørdag 27. juni til søndag den 19. juli
Af Allan Hartz.
Den 27. juni kl. 07.30 hentede jeg Morten Mølgaard på
hans adresse i Aalborg, klar
til at påbegynde vores store Laplands-ekskursion. Klokken 12.00 skulle vi
nå færgen
i Frederikshavn med kurs mod Göteborg. Efter veloverstået overfart,
startede den
lange køretur op gennem Sverige med kurs mod vores første destination,
Abisko. Vi
valgte indlandsvägen, som går igennem skov det meste af vejen, men først
skulle vi
have et par overnatninger undervejs, hvor første stop var Mora efter ca.
475 km
kørsel. Vi lejede en hytte på campingpladsen i byen (Mora parken), der
inklusive
morgenkomplet kostede 240 SEK pr. person pr. nat. Morgenmaden indeholdt alt
hvad
hjertet kunne begære, et godt sted, som varmt kan anbefales.
Søndag den 28. juni om morgenen gik turen videre mod næste
overnatningssted, somvar Älvsbyn, der ligger ca. 350 km fra Abisko.
Undervejs på turen så vi virkelig
mange Colias palaeno langs vejen i det fabelagtige vejr, som vi var så
heldige at
opleve på hele turen derop. Efter en god nats søvn i en hytte på
campingpladsen her
besøgte vi om formiddagen en mose i nærheden; dér havde Morten året før
taget arter
som Pyrgus centaureae, Erebia embla, Oeneis jutta, Boloria frigga, Boloria
eunomia. Lokaliteten hedder Brännberg. I år så vi ikke noget til disse
arter, lige
bortset fra en enkelt slidt Boloria eunomia. Morten mente, at de måske er
to-årige,
når det er så højt mod nord. Derimod var der mange Colias palaeno og
mange
Boloria euphrosyne ssp. Lapponica, som er en flot mørk form, som findes
langt
nordpå. Ved middagstid kørte vi videre mod Abisko, hvortil vi ankom ved
aftentide,
efter at have gjort mange holdt undervejs, da vi skulle have billeder af de
mange
flotte panoramaer på turen. Tillige spiste vi vores frokost i Jokkmokk,
lige ved
polarcirklen.
Vi indkvarterede os på vandrerhjemmet i Abisko (Dogcamp), som er et rigtig
godt
sted at være, med en hyggelig stemning og gode forhold i det hele taget.
Prisen er ca.
210 SEK pr. person pr. nat. Morten havde om aftenen kontaktet en same ved
navn
Peter og aftalt, at vi om morgenen kl. 08.00 skulle sejles over på
nordsiden af
Torneträsk. Det foregik i en gummibåd med påhængsmotor; prisen for en
overfart var
1.040 SEK. pr. vej.
Aftenen var for en stor del gået med at pakke rygsække med det udstyr, vi
skulle
bruge ovre på nordsiden, bl.a. telte, soveposer, liggeunderlag, fotoudstyr
(2 kameraer
med diverse optik), kogegrej, frysetørret mad, og meget andet. Man finder
hurtigt ud
af, at man skal indskrænke sig meget for ikke at få alt for meget at
slæbe på; jeg
måtte bl.a. lade mit fangstgrej blive tilbage, da vi skulle fragte udstyret
ca. 4 km op i
18
fjeldet ad en noget uvejsom sti. Vi havde regnet med, at vi skulle være
derovre i ca.
en uges tid, hvis altså vejret ikke blev alt for dårligt.
Vores måltider kom til at bestå af følgende: morgenmad: 2 stk. brød med
peanut
butter og dertil kaffe. Næste gang vælger jeg noget andet end peanut
butter, da det
ikke var nogen stor kulinarisk oplevelse.
Frokost: 1 dåse fiskekonserves med et stykke brød og så det herlige
Laplandske vand
fra naturens kilder og vandløb.
Aftensmad: 1 pose frysetørret mad, dobbelt portion, som vi delte, dessert:
Budding
eller chokolademousse.
Om morgenen den 30. juni stod Morten og jeg klar nede ved bådebroen bag
turiststationen kl. 08.00, som aftalt aftenen før. Peter indfandt sig ret
hurtigt med sin
båd. Hvilken morgen at blive sejlet over på, vejret var pragtfuldt: Sol,
ingen vind,
søen blank som et spejl. Ca. 20 minutter senere var vi i land ved Djupviken.
Nu var vi
overladt til os selv, og vi begyndte vandringen op ad fjeldet; det første
lange stykke
går gennem lav birkeskov med en meget frodig bundvegetation. Her holdt vi
øje med,
om ikke Boloria thore skulle være her, men vi så den ikke, måske var det
for tidligt.
Der var enkelte Boloria euphrosyne ssp. lapponica.
Efter en hård opstigning ad den uvejsomme sti nåede vi op i nærheden af
fjeldet
Borrasacohkka, som var stedet, hvor de gode arter skulle ses. Her fandt vi
en god
lejrplads, hvor vores telte kunne slås op, og hvor der var nogenlunde
jævnt. Lige i
nærheden var et lille vandløb, hvorfra vi fik vores drikkevand og vand til
madlavning.
Her skulle vi tilbringe de næste dage i forhåbentligt godt vejr.
De næste dage magede sig sådan, at vi fik tre dage med stort set skyfrit
vejr og en
enkelt med næsten heldagsregn, hvor vi det meste af dagen opholdt os i
soveposerne i
vores telte. Og vi fik virkelig mange sommerfugle at se, der var C. hecla,
C. nastes,
P. napi ssp. adalwinda, E. iduna, A. glandon, P.
andromedae, B. polaris B. napaea,
B. freija, E. pandrosa, O. norna, alle i antal.
Om morgenen den 4. juli vågnede vi op til en iskold morgen med en hård NV
vind og
overskyet vejr, næsten vinterlige temperaturer. Her blev vi enige om, at vi
vist hellere
måtte se at få pakket sammen og komme tilbage til Abisko. Vi havde dagen
før
snakket med en svensk samler, der fortalte, at det gode vejr ville være
slut for en
længere periode. Kl. ca. 11.45 stod vi klar nede i Djupviken og blev sejlet
tilbage til
Abisko af Peter, hvorefter vi indkvarterede os på vandrerhjemmet.
Dagen efter blev Morten og jeg enige om, at vi ville prøve at tage
stolehejsen op på
fjeldet Nuolja for at finde lokaliteten for Boloria improba, som skulle
flyve der.
Vejret var ret skyet med enkelte små huller i skylaget, hvor solen en gang
imellem
tittede frem, så vi havde ikke de store forventninger om noget på grund af
vejret. Da
vi var blevet fragtet op, hvilket kostede 180 SEK for en retur pr. person,
var der
endnu et stykke at vandre, før vi var oppe i nærheden af toppen. Lige
inden man når
toppen, er der et fladt stenet og meget vegetationsfattigt plateau inde til
venstre, hvor
19
vi kunne se, at det ikke var længe siden, at den sidste sne var smeltet.
Det græs der
trods alt var, var stadig helt gult; det var i det område, at B. improba
skulle flyve.
Lidt efter vi var kommet op til stedet, brød skyerne op, næsten som
bestilt, og snart
begyndte sommerfuglene at flyve, og det varede ikke længe, før Morten
havde spottet
den første B. improba, og herefter gik det slag i slag. Der skal nok have
været en 2530
individer på lokaliteten, og de var stort set pæne og friske alle sammen,
der blev
herefter indsamlet og fotograferet. Af andre arter var der rigtig mange
Colias nastes,
enkelte O. norna, B. napaea, E. pandrose og enkelte meget slidte B. freija.
Efter
nogle timer på stedet gik vi tilbage til stolehejsen og blev fragtet ned,
hvor vi på vejen
ned nød den fantastiske udsigt over Torneträsk og Abisko.
Efter endnu en dag på vandrehjemmet i Abisko brød vi op om morgenen den 7.
juli
for at komme videre til næste destination, som var Alta og Gargia fjeldet i
det
nordlige Norge, næsten helt oppe ved Ishavet. Vi valgte at køre tilbage
til Kiruna
over Svappavaara ad E10, derfra via Vittangi til Karesuando ad E45 ind i
Finland og
mod SØ til Palojoensuu ad E8, til venstre til Enontekiö Hetta og ad 93 mod
Kautokeino og Alta.
Vi ankom til Alta sidst på dagen i overskyet og køligt vejr, men det
skulle der senere
blive lavet om på. Vi indlogerede os i en hytte på Wisløff camping, også
et ganske
glimrende sted. 1 overnatning pr. person pr. nat kostede 200 NOK. De næste
3-4 dage
besøgte vi Gargia fjeldet. De første par dage 8.-9. juli var vejret ret
skyet, men med
sol ind imellem og nogenlunde lunt; det var nok til, at vi så alle de gode
arter som B.
polaris, B. chariclea, O. bore. Senere den 11.-12.-13.-14. juli blev vejret
gradvist
bedre og bedre, og temperaturen nåede helt op på 25 grader og flot
solskin, og det er
ganske usædvanligt helt oppe ved Ishavet. Det blev der også skrevet
artikler om i de
norske aviser, da det på det tidspunkt var det varmeste sted i Norge.
Herefter så vi
også arter som B. thore og B. frigga, som vi fangede og fotograferede nede
i
birkeskoven. Endvidere E. disa og en enkelt C. hecla hun og en del C.
palaeno. Som
dagene gik, fik vi efterhånden både indsamlet og fotograferet det vi
skulle, men med
varmen kom også myggene, som var særdeles mange og særdeles aggressive.
En af
dagene havde jeg af en eller anden årsag glemt at bruge myggebalsam,
hvilket
resulterede i, at mit ansigt så ganske forfærdeligt ud med lukkede øjne
og store buler
overalt i ansigt og hovedbund, så jeg lignede nok en, der var kommet i
vejen for Mike
Tyson.
Et sted vi også besøgte, var Kåfjord, hvor Morten kendte en god lokalitet
ved en
gammel nedlagt fabriksbygning. Her havde omgivelserne fået lov til at passe
sig selv,
hvilket var godt for floraen og sommerfuglene, og det var tillige et godt og
varmt sted
pga. klipper og gode soleksponerede skrænter, der gav læ. Der var utrolig
meget
rødkløver og musevikke, som er gode nektarplanter, og her var også arter
som:
Hesperia comma ssp. catena, Plebeius idas ssp. lapponica,
Lycaena phlaeas ssp.
polaris, og så fangede Morten en enkelt helt frisk Lycaena hippothoë ssp.
stiberi han.
20
Endvidere var der mange Polyommatus icarus og enkelte Erebia medusa polaris.
Et
andet sted lige i nærheden fløj der Agriades glandon aquilo i enkelte
eksemplarer.
Dagen efter om morgenen den 15. juli pakkede vi vores ting og forlod Alta
efter
nogle begivenhedsrige dage med gode fangstresultater og en masse frisk luft
og
motion oppe på fjeldet. Vi valgte at køre tilbage ad samme vej, som vi var
kommet
indtil Palojoensuu, hvor vi kørte til venstre mod SØ ad E8 via Muonio til
Kolari,
derfra ind i Sverige til Pajala ad 402 til Överkalix ad 392, og herfra via
Töre til
Boden. Undervejs på turen til Boden var vi ude for et par situationer, vi
gerne ville
have været foruden. Et sted løb en ren pludselig ud foran os, og kun med
en lynhurtig
reaktion nåede jeg at få bremset bilen ned, så vi undgik en påkørsel af
dyret, men det
var millimeter fra at gå galt. Lidt senere fik Morten og jeg et større
chok, da der
pludselig, et sted hvor vi kørte bag en anden bil og der var en modkørende
på vej i
modsat retning, kommer en motorcyklist blæsende inden om med måske 160 km
i
timen helt ude ved rabatten. Vanvidskørsel. Vi blev lidt senere enige om,
at han nok
havde haft alt for megen fart på og ikke havde kunnet nå at bremse ned, og
for at
undgå en påkørsel kørte inden om, da han pga. af den modkørende ikke
har kunnet
komme udenom. Puha, det var igen tæt på. Vi indkvarterede os på Boden
vandrehjem, som ligger lige ved siden af jernbanestationen, med den meget
smukke
og gamle stationsbygning. En overnatning på Boden Vandrerhjem kostede 190
SEK
pr. person.
Dagen efter i flot solskinsvejr kørte vi ud til en lokalitet for Aricia
nicias på vejenmellem Boden og Älvsbyn, en lokalitet som Morten havde
fået af Ib Kreutzer, men
trods en del søgen så vi ikke noget til den. Vi blev så enige om, at vi
ville køre ned til
Västerstensätter, som ligger lige nord for Örnskoldsvik, men heller ikke
her så vi A.
nicias, selv om den tidligere er taget her i antal, så vi spekulerede på,
om den kunne
være forsvundet fra lokaliteten. Efter et par timers søgen fortsatte vi
mod Härnösand,
der ligger lige nord for Sundsvall, hvor vi boede på Härnösand
Folkhögskola til 180
SEK pr. person.
Vi ville dagen efter prøve, om vi ikke kunne finde A. nicias på Tynderö,
en halvø lige
nord for Sundsvall. Her er den tidligere set og fanget i antal, og det var
også vores
absolut sidste chance for at få arten med hjem.
Trods super vejr med høj sol, som sædvanlig, fristes man til at sige, blev
det sværere
end vi havde forestillet os. Vi kørte meget rundt på Tynderö, og kikkede
efter egnede
steder, og vi var ude af bilen mange gange, hvis vi syntes, at et sted så
godt ud. Men
forgæves, for sommerfugle var der nok af, bare ikke A. nicias. Det blev på
den anden
side af middag, før der skete noget, for der var lige en vej, vi ikke havde
prøvet at
køre ind ad, men det gjorde vi så, som den sidste mulighed. Ca. 3 km
fremme så vi
inde på venstre hånd en mindre lysning i bevoksningen med en del blomster
og ikke
at forglemme Storkenæb, som er artens foderplante. Vi var netop kommet ud
af bilen
og betrådt lokaliteten, da både Morten og jeg råbte i kor ”Her er en!”,
for vi havde da
nettet en han hver. Det viste sig, at det var et rigtig godt sted, hvor vi
fandt den i
21
større tal, både hanner og hunner, så jeg fik taget de billeder, jeg
skulle have, og
Morten blev færdig med arten, så alt var godt. Det skal lige siges, at
Morten lidt
længere tilbage ad vejen havde taget to nicias hunner, det var lige inden
vi kom til
ovennævnte lokalitet.
Tynderö er virkelig en fremragende dagsommerfuglelokalitet. Vi talte i alt
23
forskellige arter, og alle var mere eller mindre i større antal. Af
interessante arter kan
nævnes Pyrgus alveus, som Morten fangede 4 stk. af, ellers var der M.
aglaja, F.
adippe, B. ino, B. euphrosyne ssp. lapponica, E. ligea, L. maera, P. argus,
L.
idas, V. optilete, A. artaxerxes, m.m.
Den 18. juli om morgenen forlod vi Härnösand og vendte næsen hjemad, hvor
vi på
vejen havde en overnatning i Mora parken, denne gang på hotellet, da alle
hytter var
besat, så vi valgte at betale for et hotelværelse til 895 SEK inklusive
morgenmad. Vi
havde ellers talt om at slå teltet op, men da vejrudsigten havde lovet regn
i løbet af
natten, droppede vi tanken for at undgå at skulle pakke et vådt telt
sammen i regnvejr.
Den 19. juli ankom vi til færgen i Göteborg en times tid før afgang, og
vi kunne da se
tilbage på en særdeles succesrig Laplands-ekskursion, hvor vi i den grad
havde vejret
på vores side, for der var altid solskin når vi havde brug for det, og vi
fik set samtlige
højnordiske dagsommerfuglearter.
Det blev til i alt ca. 5300 kørte kilometer og 1200 digitale fotos, samt en
næsten fuld
spændebrætkasse af de højnordiske arter.
Og så er Lapland et fantastisk sted at lade sine
batterier op til en igen hektisk
hverdag. Disse storslåede panoramaer, denne fantastiske ro og stilhed der
hersker
overalt hvor man færdes, hvor man kun hører naturens lyde, og de næsten
endeløse store sletter, der minder en om naturens storhed.
ARTER, VI BØR HOLDE ØJE MED
Af Flemming Naabye
De senere års klimaændring har medført store
forandringer i mange arters
udbredelsesområde. Der er alene i dette århundrede (2000 - 2008) fundet 25
nye arter
storsommerfugle i Danmark. Det er tankevækkende, men ikke særligt
overraskende,
at 18 af de 25 arter er fundet i fældemateriale.
Samtidig er en række arter, som vi førhen anså for at være store
sjældenheder, nu ved
at brede sig ud over det ganske land. Tænk bare på f. eks. ochrata,
albovenosa,
ambigua, albipuncta, puta o.s.v.
Alt det har vi forholdsvis godt tjek på, for fundene bliver registreret.
Noget ganske
andet er at holde styr på de arter, der er blevet sjældnere eller helt er
forsvundet. Vi
har jo nok en fornemmelse af, at nogle arters sydgrænse er flyttet længere
nordpå som
22
f. eks. proxima, cuprea m.fl. Jeg tænker heller ikke så meget på arter
som f. eks.
dumi, farinata, viciae og respersa, for mangelen af fund af sådanne arter
vil trods alt
blive registreret. Nej jeg tænker mere på de arter, der førhen var ganske
almindelige,
men som nu ikke, eller næsten ikke ses mere. Vi mangler de nye, unge
samlere, der
kom og spurgte: ”Hvor kan jeg finde den og den art”, og derved gjorde os
opmærksomme på, at der var nogle arter, der var blevet sjældnere. Også
på den led
savner vi nye samlere, for det er vist de færreste af os, der har helt styr
på, hvilke
arter vi har set på en samletur, for vi går som regel mere enøjet efter
lige de arter, der
mangler i samlingen.
Indberetningslisterne fra fældefangst giver for de arter, der er med på
listen, et
glimrende billede af udviklingen, men det er jo langt fra alle arter, der er
med herpå,
og det er lige netop de arter, der i denne sammenhæng er de interessante.
I parentes bemærket synes jeg, at indberetningslisten i høj grad trænger
til en
revision, således at mange af de ny arter kommer med i selskab med f.eks.
pendularia, emutaria og lunaris, for det er jo desværre sådan, at ikke
alle påfører
fund af arter, der burde have stået på listen. Vi havde f.eks. fået et
bedre billede af
udviklingen i udbredelsen af arter som ambigua og puta. Der er også nok
nogle arter,
der burde udgå af listen; f.eks. er det trættende og vel ganske
unødvendigt at skulle
tælle fund af en art som interjecta, der nu må siges at være udbredt over
hele landet.
Også Lepidopterologisk Forenings ”Bugbase” er et godt redskab, for heri
indgår data
fra de årlige fundlister, men derudover er det ret begrænset, hvad der
indtastes af fund
af almindelige arter.
Gennem 21 år har jeg fra det tidligste forår til sent efterår samlet
omkring min bolig i
Amstrup, og gennem alle årene har jeg nøje registreret, hvilke arter, jeg
har set og i
hvilket antal (1, 2-5, >5). Det giver for områdets vedkommende et meget
godt indblik
i hvilke arter, der er blevet mere sjældne. At det er tilfældet i Amstrup
betyder jo ikke
nødvendigvis at være ligesådan andre steder, så med risiko for, at en og
anden
trækker på smilebåndet, vil jeg nævne en række arter, der efter min
mening er blevet
betydelig sjældnere end for år tilbage. Forhåbentlig vil nogle tage
tråden op, og enten
imødegå mine iagttagelser og/eller tilføje andre arter til listen over de
dyr, som vi skal
holde lidt øje med i fremtiden.
Hvad er det så for nogle arter, jeg mener er blevet sjældnere:
Først og fremmest er det en lang række dagsommerfugle, men dem vil jeg
springe let
hen over. Dels har min indsats efter dagsommerfugle i området omkring
Amstrup
ikke været effektiv nok til at give et klart billede, dels har andre en
meget større viden
om dette problem, end jeg har.
Så er der den lille spinder, T. crataegi. I mine yngre dage var larven ikke
noget
særsyn, når jeg først i juni bankede slåen omkring Århus efter betulae,
og jeg har
klækket arten flere gange. Nu ser jeg aldrig larven mere, når jeg banker
slåen, og
imago har jeg kun truffet én gang i Amstrup - i 1989. For nogle få år
siden optrådte
arten i flertal i Sønderjylland, men i Østjylland er den bestemt blevet
sparsom.
23
Blandt uglerne synes jeg, at A. auricoma nærmest er forsvundet i
Østjylland. Den var
ikke ualmindelig på lagenet for år tilbage, men jeg har kun én notering
fra Amstrup,
og det er 20 år siden. Jeg har i år haft en række fælder langs kysten
syd for Århus, og
her er den heller ikke dukket op.
P. moneta ser jeg heller ikke så tit. Indtil
årtusindskiftet så jeg enkelte stykker hvert
år, men siden kan der gå år imellem jeg ser den. Den var jo for år
tilbage et ganske
almindeligt havedyr.
Også D. caeroleocephala er blevet sjælden. I mine unge dage var en af
fangstmetoderne at gå lygtepælene i omegnen efter. (Det var dengang, de
var af træ).
Her sad arten om efteråret på næsten hver eneste. Nu ser jeg den yderst
sjældent i
Amstrup. Den optræder dog stadig i pænt antal i fælderne langs den jyske
vestkyst.
P. clavipalpis så jeg mange steder førhen, men til Amstrup har den aldrig
fundet vej i
de 21 år. Vi ser den indimellem i fælderne på vestkysten, og jeg har en
fornemmelse
af, at arten i disse år kun optræder i Danmark som trækdyr.
Også M. adusta går tilbage. Jeg tog den enkeltvis i 1990’erne og en
enkelt i 2002,
men har ikke set den siden. Den kan måske henføres til de arter, hvis
sydgrænse er
presset nordpå.
Så er der A. lateritia. Der var en art, jeg undrede mig over, at mine
østdanske
samlevenner var interesseret i, og jeg havde ingen problemer med at forsyne
dem.
Det er bestemt slut nu, for jeg har ikke set arten i de sidste mange år.
Endelig vil jeg nævne M. pisi. Den var almindelig i Amstrup først i 1990’erne,
men
er siden blevet mere og mere fåtallig. De sidste par år har jeg slet ikke
set den.
Jeg kunne godt have medtaget flere arter som f.eks. I. sylvestraria, der
glimrede ved
sit fravær i over 15 år, men som så alligevel dukkede op i 2009. Også A.
sublustris
havde jeg tænkt på, for den har jeg ikke set i mine fælder omkring Saxild/Dyngby
i
år, og der fandt jeg den i antal førhen, men samlevenner siger, at den
stadig er ret
almindelig ved Glatved.
HVAD FANGEDE MIN INTERESSE FOR INSEKTER?
Af Benny Steen Larsen
Jeg har interesseret mig for sommerfugle lige så længe,
jeg kan huske. Formentlig er
interessen udsprunget af noget, jeg har set i fjernsynet med Ingvald
Lieberkind eller
Torben W. Langer, hvis udsendelser jeg holdt meget af at se som barn.
Ingvald
Lieberkinds bogserie "Dyrenes Verden" var min foretrukne lekture
sammen med
Hans Hvass "Insekter i farver" og nok især "Fakta om
sommerfugle" af Torben W.
Langer. Jeg kan huske, at jeg som lille knægt gik rundt og
"fangede" sommerfugle
med en badminton-ketcher på en nærliggende eng og gemte dem i en
cigaræske. Det
24
var mildt sagt ikke nogen hensigtsmæssig måde at samle på. Senere fandt
jeg ud af at
sætte dem på en knappenål og sprede vingerne ud ved at fæstne dem på et
stykke pap.
Bagefter blev de sat i en cigarkasse med flamingo i bunden. Objektivt set
var
kvaliteten elendig og holdbarheden i de utætte cigarkasser kort. Jeg har
dog stadig
nogle få eksemplarer i min samling fra denne tid. Det ældste eksemplar fra
'69, hvor
jeg var 9 år gammel.
Det har været omkring samme tid, jeg anskaffede mig Torben W. Langers
"Sommerfugle - indsamling og præparation" og "Skandinaviens
Dagsommerfugle".
Her igennem fik jeg et bedre indtryk af, hvordan man skulle håndtere
dyrene.
Gennem min biologilærer på Gauerslund Skole, Svend Spanggaard, fandt jeg
ud af,
at man kunne købe insektnåle og andre materialer hos "Struers" i
Århus. I '72 meldte
jeg mig 12 år gammel ind i Lepidopterologisk Forening uden på noget
tidspunkt i mit
liv at have mødt andre, der interesserede sig for sommerfugle. Herfra fik
jeg reklamer
fra "Benfidan", hvorfra jeg købte mit første rigtige
sommerfuglenet, de første rigtige
spændbrædder og de første saml-selv insektkasser. Det var et
syvmileskridt i den
rigtige retning.
De følgende år brugte jeg masser af tid i naturen med mit net og jeg fik
lavet en pæn
lille samling af de lokale dagsommerfugle. Natfangst var der ikke meget af,
da jeg
ikke havde kendskab til lys- og sukkerlokning, men måtte nøjes med de dyr,
jeg
kunne fange i skæret fra en lygte, ved vinduer og lignende steder. Dette
varede ved
indtil jeg i '75 eller '76 var til entomologisk årsmøde i Århus sammen
med min
storebror Bjarne, der i mellemtiden også havde fanget
sommerfugle-interessen. Det
var første gang, vi mødte andre samlere, og det blev noget af et
kulturchock. Vi var
naturligvis vildt imponerede over de mange flotte dyr i kasserne, men blev
også
rystede og forargede over holdninger, der kom til udtryk fra nogle af de
andre
samlere. Jeg husker især, at der var én, der havde fanget en masse
svalehaler ved
Fiilsø og bramfrit fortalte, at det havde været let, og at han havde taget
alle dem han
så. Det var nogle af de sidste svalehaler, der blev fanget i Danmark. Det
var et
natursyn, vi slet ikke kunne relatere os til og ikke ville slås i hartkorn
med, så der gik
mange år, før vi kom til årsmøde igen. Samtidig var det med til at give
mig moralske
skrubler over at samle, mens min miljøbevidsthed voksede, så de følgende
mange år
var indsamlingen meget begrænset og altid kun få eks. fra samme lokalitet.
Interessen
for sommerfugle - og naturen som helhed - var dog uformindsket, og jeg
opretholdt
mit medlemsskab af Lepidopterologisk Forening .
Dette varede ved helt frem til '90 hvor jeg meldte mig til Michael Stoltzes
Atlasprojekt Danske Dagsommerfugle. Det gav interessen et nyt boost, da jeg
nu
kunne bruge al min viden og interesse til at godt formål. De følgende år
brugte jeg
meget tid på at vandre omkring i naturen i Vejle og omegn for at tælle
sommerfugle.
Der blev også indsamlet en smule, men ikke meget. Det var nok også i disse
år, det
for alvor gik op for mig, at sommerfuglenes tilbagegang primært skyldes
biotopsændringer, især pga. dræning, opdyrkning, sprøjtning og
tilplantning. Jeg så
25
mange sørgelige eksempler, men faldt heldigvis også over enkelte små
naturperler. Et
af de sørgelige eksempler var, da jeg besøgte det sted ved åen vest for
Rands Fjord,
hvor vi som børn havde gået og fisket i åen og fanget sommerfugle på
engen, der på
den tid blev brugt til høslet. Jeg fangede bl.a. Moserandøje (Coenonympha
tullia)
uden at ænse, at det var noget særligt. Heldigvis har jeg stadig nogle få
eksemplarer
fra '73 siddende i samlingen. Da jeg besøgte engen igen, var den helt
tilgroet i tagrør.
En lille naturperle var væk og sammen med den moserandøjet, der har lidt
samme
skæbne på utallige lokaliteter landet over.
Næste store vendepunkt i min sommerfuglekarriere var, da jeg tog kontakt
til Karl
Erik Stougaard, kendt som Kalle. Jeg var gennem ADD blevet opmærksom på,
at
der var en anden, der gik og kiggede sommerfugle i de samme områder som
mig, og
så var det jo nærliggende at tage kontakt. Gennem ham lærte jeg en masse
om
lyslokning, og senere fandt vi i fællesskab glæden ved at lokke med
sukkersnore. Det
var også ham, der introducerede mig til Århus Entomologklub og
Entomologisk
Selskab for Fyn, hvor jeg mødte mange gode interessefæller. Kalle og jeg
var de
følgende år på mange ture sammen og havde også lysfælder oppe
forskellige steder.
Fælderne blev bl.a. brugt i forbindelse med registreringsprojekter i
samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen - f.eks. Langli og Frøslev Mose. For hver fælde
blev
samtlige storsommerfugle talt op og registreret. Kalle sorterede de mest
spændende
micros og andre insekter fra. Sammen ledede vi også forskellige
sommerfugleekskursioner
for Vejle Amt efter både dag- og natsommerfugle og vi deltog i '98 i en
fjernsynsudsendelse i TV-Syd, der senere er blevet genudsendt flere gange.
Det var også Kalle, der lærte mig teknikken i genital-præparation og
sammen lavede
vi 100-vis af præparater for at bestemme de vanskelige arter fra fælderne.
Et
spændende men tidskrævende arbejde, som jeg også senere har haft stor
glæde af at
kunne udføre.
Det tætte samarbejde med Kalle varede ved frem til 2000, hvor jeg flyttede
til Haslev
på Sjælland og samarbejdet af geografiske årsager blev noget besværligt.
Jeg har dog
fortsat min sommerfugleinteresse, om end på nedsat blus de senere år, da
tiden har
været begrænset. Flytningen til Sjælland åbnede dog nye muligheder.
F.eks. er det
blevet meget nemmere at komme til møder i Lepidopterologisk og Entomologisk
Forening på ZMUC, hvilket jeg har haft meget fornøjelse af, og hvor jeg
har mødt
mange nye interessefæller. Det er også blevet til – om end ret
begrænsede – besøg på
spændende nye lokaliteter som Melby Overdrev, Rødbyhavn, Bøtø, Møns
klint og
ikke mindst den nærliggende Holmegård Mose. Det har trods den beskedne
indsats
resulteret i mange nye arter.
I den seneste tid har jeg kompenseret for mit manglende feltarbejde, ved at
være aktiv
medlem af forummet på www.fugleognatur.dk. Det er en meget hyggelig måde
at
blive udfordret på, selv om de fleste spørgsmål er ret banale. Ind
imellem kommer
der rigtigt gode udfordringer, og ganske ofte må man konstatere, at man
ikke kan
bestemme et dyr sikkert ud fra et foto alene.
26
I år har jeg for første gang i mange år haft gang i lysfælden. Den står
i et buskads
nederst på vores jordbrugsparcel. Den bliver tømt hver dag og alle dyr
bestemt og talt
op. Tvivlsomme dyr ender på nål eller i fryseren til senere bestemmelse.
Jeg har altid
syntes, det var sjovt at undersøge, hvad man kan finde på en bestemt
lokalitet, og
hvorfor ikke undersøge sin egen baghave? Det har givet lidt spændende
arter, bl.a.
Mythimna turca, Eucarta virgo, nogle Archanara algae og mange af Hoplodrina
ambigua.
Jeg glæder mig til at følge udviklingen de næste år, da det er gammel
landbrugsjord,
der er blevet til jordbrugsparceller med meget blandet beplantning, og lige
ved siden
af har vores lille grundejerforening plantet en ny skov på 5,5 ha med
tilhørende eng
og sø. Et projekt jeg selv tog initiativ til og dagligt glædes over.
Jeg håber naturligvis – som så mange andre – at jeg får mere tid til
sommerfuglene i
fremtiden. Interessen er i hvert fald uformindsket og intentionerne de
bedste, så
måske vi ses derude et sted?
ENGELSKE NAVNE
Af Flemming Naabye
På den engelske hjemmeside www.atropos.info/ kan man
klikke sig frem til
”Flightarrival”, som oplyser, hvilke arter, der har haft indflyvning i
England. Det kan
være interessant nok, da flere af de samme arter har tendens til at dukke
op kort efter
i Danmark, bl.a. langs den jyske vestkyst.
Desværre bruger englænderne kun de engelske navne, og det er irriterende,
at skulle
sidde med ”Skinner” ved siden af computeren for at forstå, hvad der
står. Derfor er
her en liste i alfabetisk rækkefølge over engelske navne = latinske for de
arter, der er
mest interessante:
B.
Black Rustic = A. nigra
Blair’s Mocha = C. puppillaria
Blair’s Shoulder-knot = L. leautieri
Bloxworth Snout = H. obsitalis
Bordered Straw = H. peltigera
C.
Convolvulus Hawk-moth = A. convolvuli
Cosmopolitan = M. loreyi
Crimson Speckled = U. pulchella
D.
Death´s-head Hawk-moth = A. atropos
Delicate = M. vitellina
Dorset Cream Wave = S. trimaculata
27
E.
Eversmann´s Rustic = O. fennica
F.
Four-spotted Footman = L. quadra
G.
Gem = O. opstipata
Geometrician = G. stolida
Golden Twin-spot = C. chalcites
Great Brocade = E. occulta
Gypsy Moth = L. dispar
H.
Humming-bird Hawk-moth = M. stellatarum
J.
Jersey Tiger = E. quadripunctaria
L.
L-album Wainscot = M. l-album
Lesser Belle = C. salicalis
Lunar Double-stripe = M. lunaris
M.
Many-lined = C. polygrammata
N.
Ni Moth = T. ni
O.
Oak Processionary = T. processionea
Oleander Hawk-moth = D. nerii
P.
Paignton Snout = H. obesalis
Passenger = D. algira
Pearly Underwing = P. saucia
Porter´s Rustic = A. hospes
Purple Marbled = E. ostrina
R.
Red-headed Chestnut = C. erythrocephala
Rest Harrow = A. ononaria
S.
Scarce Bordered Straw = H. armigera
Scarce Chocolate-tip = C. anachoreta
Silver-striped Hawk-moth = H. celerio
Small Blood-vein = S. imitaria
Small Marbled = E. parva
Small Mottled Willow = S. exigua
Spotted Clover = P. scutosa
Spurge Hawk-moth = H. euphorbiae
Striped Hawk-moth = H. livornica
Sub-angled Wave = S. nigropunctata
T.
Tunbridge Wells Gem = C. acuta
V.
Vestal = R. sacraria
W.
White-point = M. albipuncta
White-speck = M. unipuncta
Nogle vil måske under sig over, at arter som f.eks. O. lunosa og P.
lichenea ikke er
med, men de regnes i England ikke for trækdyr og optræder derfor ikke i
”Flightarrival”.
28
|